Der har længe være stilhed på bloggen, men her kommer lige et hurtigt indlæg. For et år siden (1/12-2016) købte min kone og jeg et hus i Bramming. Det betød at vi flyttede fra rækkehuset i Esbjerg, hvor jeg havde indrette studie.

Derfor: Jeg skulle indrette et nyt studie!

“Der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget” som man siger. Mit gamle studie var meget lille, og havde en del begrænsninger. Det var et rigtig dejligt rum at arbejde i, men der var plads til forbedringer.

studiet-for

I vores nye hjem, var der et passende værelse, som jeg har indrette som studie. Det nye studie er med trægulv og træ-lofter, den eneste absorbtion jeg har valgt at bruge på disse flader er  et tæppe lige ved lytte positionen, som mest af alt gør at kontorstolen ikke larmer når jeg bevæger mig.

På sidevæggene placerede jeg mine to gamle clouds, så de både dækkede hjørnet bag højttalerne og det første reflektions punkt. Meget effektivt og når de engang får noget pænere stof på, kommer det sikkert også til at se pænt ud.

I hjørnerne bag højtalerne(på gulvet) placerede jeg mine “bredbånds” absorbenter. Disse tager en del bund, dog uden at være massive som en almindelig bastrap.

Studiet-bag

I hjørnerne ved bagvæggen, er der to skabe. Disse tager en del bas. Men får at få lidt ekstra har jeg placeret to absorbenter i hjørnet mellem væg og skab. Mellem absorbenterne har jeg placeret to hjemmelavede diffusoere.

Jeg havde et ønske om at få et rum som var mere levende end mit tidligere, men stadig så dæmpet, at mit arbejde ikke blev generet af klangen. Resultatet er blevet rigtig godt.

Jeg er kort sagt kommet godt i gennem flytningen, og har fået et nyt studie som er noget bedre end mit tidligere. Jeg har snart arbejdet i dette studie i et år og jeg er meget tilfreds med forholdene. I øjeblikket går jeg og pønser på et nyt studiebord, så jeg kan få gang i noget mere af mit hardware. Mere om dette projekt senere.

Share →

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/sonic-solution.com/larstirsbak.com/wp-includes/functions.php on line 3657