Så kom vi i gang!

Med et tilbud fra håndværkerne og tilladelse fra skolens ledelse, begyndte vi ombygningen af kommando centralen, vi var to studerende som påtog os ansvaret, for at styre projektet.

Tegning af Kommando Centralen som vi fik lavet til håndværkerne

Det første der skulle ske var, at tømrerne skulle bygge basmembraner i alle hjørner og på alle vægge, hvor det kunne lade sig gøre. Bunkerens udluftnings og varme-system gjorde at det ikke var muligt at bygge membranerne fra gulv til loft, vi valgte derfor at bygge dem 180cm høje. Alle membranerne blev bygget så de havde en vinkel på samlet 7 grader, således at membranerne var tykkest ved hjørnerne og og så blev tyndere ind mod midten af rummene. Der hvor de var tyndest blev de 10cm indvendigt.

På denne måde fik vi fjernet mange af de stående bølger som stod mellem de parallelle vægge.

Membranerne blev bygget af træ og gips. De blev fyldt med mineraluld.

Tømrerne var klar til at gå igang et par uger før påske og planen var, at vi selv skulle stå for at spartle og male membranerne i vores påskeferie.

Mandag den 19. marts startede håndværkerne og det var ikke en dag for tidligt, nu skulle vi igang. Weekenden optil var gået med, at flytte det udstyr som stod i bunkeren så der var plads til håndværkerne.

Tømrerne fik under hele forløbet vejledning af os således, at vi sikrede os, at membranerne blev lavet efter alle kunstens regler.

Tømrerne var hurtigere end, hvad vi havde regnet med, så vi kunne allerede begynde at spartle og male før påske. Dette betød at da påskeferien var ovre, var bunkeren færdigmalet og vi kunne sætte elektrikeren igang med at lave  de nødvendige elinstallationer.

I næste del af bloggen vil jeg fortælle om de sidste akustiske reguleringer og indretningen af studierne.

 

Share →

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/sonic-solution.com/larstirsbak.com/wp-includes/functions.php on line 3657